POP UP KOR - Et uforpligtende kor hvor alle kan være med
Vi synger sammen og udforsker vores stemmer - uden noder eller tekster, men med sangbare melodier, der kan læres på stedet. Vi starter med at varme krop og stemme op. Så synger vi simple flerstemnige melodier, der klinger sammen, inden vi slutter af med at synge en melodi fra højskolesangbogen.
Sangen guides af Sille Grønberg og bliver akkompagneret af Palle Windfeldt på guitar.
Alle kan deltage, der kræves ingen erfaring, blot lysten til at synge sammen med andre - og vække krop og sjæl med sang og musik.
Sille Grønberg og Palle Windfeldt er begge musikere og komponister .
De turnerer som duo med ca. 100 koncerter årligt, har lavet syng-med koncerter for Det Kgl Teater og Aalborg Symfoniorkester, komponeret til DR Børnekoret og har derudover sammen komponeret musik til flere DR-programmer.
Sille har desuden lavet workshops for en lang række højskoler, virksomheder samt konservatorier og Palle har undervist på det rytmiske og det klassiske musikkonservatorium og er guitarist i Tango Orkestret.
HER KAN DU FØLGE DE KOMMENDE POP UP KORS ARRANGEMENTER
POP UP KOR KAN DESUDEN BOOKES TIL PRIVATE ARRANGEMENTER
Nyhed!
I juni ´24 lavede vi Pop Up Kor i Kvarnen i Sverige.
Det var så skønt at synge i skoven, så vi har besluttet at gentage sangweekenden til næste forår 16-18 maj.
Billetter kan købes her.
Vil du være med til at starte foråret med klang og toner? Så kom med til en weekend med sang på den gamle vandmølle ”Kvarnen” i Sydsverige, hvor vi bliver til ét stort kor der synger foråret ind. Vi synger sammen og udforsker vores stemmer - uden noder, men med sangbare melodier, der kan læres på stedet og mærkes i krop og sjæl. Vi varmer krop og stemme op og synger simple flerstemmige melodier, der klinger sammen.
Der guides også til mere fri sang, og til smukke melodier fra højskolesangbogen. Koret ledes af Sille Grønberg og bliver akkompagneret af Palle Windfeldt på guitar. Vi kommer til at synge i Kvarnens store rum med panoramaudsigt over en skovsø.
Vi kommer også til at synge ude i naturen – i den omliggende svenske skov og sikkert også under vandfaldet og i saunaen.
Alle kan deltage, der kræves ingen erfaring, blot lysten til at synge sammen og nyde foråret i den svenske skov.
Tryk på fotoet for mere info og billetsalg.