skaermbillede-2016-10-04-kl-11-59-14

De Tre Musikterer præsenterer en sjov og let tilgængelig “Klassisk møder Jazz”- koncert. Trioen spiller til sanserne og blander det bedste fra den klassiske musiks dybde og gode melodier med jazzens mere improviserede og legende tilgang til musikken. Der venter altså en musikoplevelse fyldt med marimba, ukulele, elguitar og klokkespil, hvor børnene kan spille og synge sammen med topmusikere fra Det Kgl. Kapel og den danske jazzscene.

Koncerten er lavet udfra musketer-devisen “En for alle – Alle for en”. Derfor er der indlagt passager hvor publikum er aktive ved bl.a at blive til pauker i Ravels Bolero, synge som Carmen, lege med en kæmpeballon i valsetakt og danse til Bartok.

En unik og melodiøs musikoplevelse venter både børn og voksne!

Trioen spillede 6 foyerkoncerter i ´13 og ´14, der trak fulde huse på Operaen på Holmen og turnerer nu i resten af landet også.
Koncerten er meget velegnet som familiekoncert til klassiske festivaler og har nu haft stor succes som skolekoncerter også – 48 koncerter i sæson 15/16.

Om de medvirkende musikere: 

Sille Grønberg og Palle Windfeldt er to af landets mest rutinerede musikere i koncerter for børn. Parret spillede blandt andet med i børnejazzorkestret Djanzz og har siden spillet som duo og de er komponisterne bag musikken til det populære børneprogram ”Rosa fra Rouladegade”. De har turneret i Frankrig, Belgien, Estland, Shanghai og i Den Forbudte Bys koncertsal i Beijing. Palle er desuden medstifter, komponist og guitarist i Tango Orkestret.

Mathias Friis-Hansen er ansat som percussionist i Det kongelige Kapel og i Athelas Sinfonietta. Han er medlem af Lucerne Festival Orchestra og spiller i PACE Percussion Trio. Han har komponeret musik til 3 forestillinger og er hyppigt brugt orkestersolist.

Se koncertplan her og se efter DE TRE MUSIKTERER!

Internetmagasinet OPTAKT har skrevet en artikel om projektet. Læs her.

Hent pressefoto her.

 

Human Music // Strandgade 42, 2. 1401 KBH K // Tlf: Sille: 41 16 10 60 / Palle: 23 34 16 64 // Mail: sille@humanmusic.dk // CVR: 34382921